top of page
Forfatters billedeAnouk Frieling

Anatomien i Hestens Fordøjelsessystem

Hestens fordøjelsessystem er vigtigt for at fordøje foder og optage næringsstoffer, som hver især har en vigtig funktion i kroppen. Et sundt og velfungerende fordøjelsessystem er derfor vigtigt for hesten. Grundlaget for hestens ration er grovfoder. Fordøjelsessystemet er derfor tilpasset dette. Hestens fordøjelsessystem består af mund, spiserør, mavesæk, tyndtarm, tyktarm, blindtarm og endetarm.


Figur 1: Hestens fordøjelsessystem består af mund, spiserør, mavesæk, tyndtarm, tyndtarm, tyktarm, blindtarm og endetarm. Disse organer har hver især en vigtig funktion i forhold til at fordøje foderet, så næringsstofferne kan optages i kroppen.
Figur 1: Hestens fordøjelsessystem består af mund, spiserør, mavesæk, tyndtarm, tyndtarm, tyktarm, blindtarm og endetarm. Disse organer har hver især en vigtig funktion i forhold til at fordøje foderet, så næringsstofferne kan optages i kroppen.

Munden

Fordøjelsen af foderet starter i hestens mund. En sund voksen hest har 44 blivende tænder, som findeler foderet, så næringsstofferne optages bedre, og foderet derefter let kan passere gennem spiserøret til mavesækken 1. Sunde og velholdte tænder er derfor også afgørende for fordøjelsen. De tyggebevægelser, hesten laver for at gøre foderet mindre, stimulerer produktionen af spyt 2. Spyttet, der blandes med foderet i munden, indeholder en buffer, der neutraliserer mavesyren i maven 3. Når en hest tygger et kilo grovfoder, laver den flere tyggebevægelser, end når den tygger et kilo kraftfoder. Grovfoder har også en fibrøs struktur, hvilket betyder, at det tager længere tid at tygge det fint. Når hesten tygger et kilo grovfoder, laver den mellem 3000 og 3500 tyggebevægelser 4. For et kilo kraftfoder har hesten brug for mellem 800 og 1200 tyggebevægelser 4. Det betyder, at når en hest tygger grovfoder, produceres der en større mængde spyt og buffer. Som følge heraf har grovfoder en bedre buffereffekt på mavesyren.


Spiserøret

Når foderet er blevet tygget småt nok, passerer det gennem spiserøret til mavesækken. Spiserøret laver peristaltiske bevægelser, som flytter foderet mod mavesækken. Mellem mavesækken og spiserøret er der en muskel, som forsegler mavesækken og spiserøret fra hinanden 5. Det betyder også, at maden kun kan bevæge sig i én retning mod mavesækken. Det forhindrer nemlig foderet i at flyde tilbage, når hesten i naturen skulle flygte pludseligt, når dens mave er fuld. Så i modsætning til f.eks. køer kan heste heller ikke gylpe foderet op. 


Maven

Sammenlignet med resten af fordøjelsessystemet er hestens mave lille. Heste græsser naturligt mellem 14 og 16 timer om dagen. Derfor spiser de ofte små portioner, hvilket forhindrer, at mavesækken bliver overfyldt. Hestens mavesæk har en kapacitet på ca. 7,5 til 15 liter 2. Fordi mavesækken er lille, bliver det foder, der ender i den, ikke liggende længe, og mavesækken tømmes inden for 2 til 6 timer hver gang 6. Det er derfor også tilrådeligt at opdele og udfodre hestens daglige portion foder i små portioner i løbet af dagen.

Maven er opdelt i to dele: den ikke-kirtelformede og den kirtelformede 7. Begge dele er dækket af en slimhinde. Den kirtelformede del indeholder kirtler, der blandt andet er ansvarlige for produktionen af mavesyre 8. Mavesyre har flere funktioner og er f.eks. en vigtig komponent i fordøjelsen af proteiner. Fordi der produceres mavesyre i kirteldelen, og det skaber et surt miljø, indeholder denne del et tykkere lag slimhinde for at beskytte mavevæggen mod den sure mavesyre. Den ikke-kirtelformede del har ikke dette tykkere slimhindelag og er derfor ikke beskyttet mod den meget sure mavesyre 7. Fordi der produceres mavesyre i kirteldelen, er miljøet i denne del derfor også mere surt. Bufferen i spyttet neutraliserer mavesyren og forhindrer den i at blive for sur 9. Faktisk produceres der hele tiden mavesyre, også når der ikke er mad i maven 10. Hvis mavesyren ikke er tilstrækkeligt bufferet, kan det resultere i udvikling af mavesår i den del af mavesækken, der ikke er en kirtel. For mere information om mavesår: se bloggen "Mavesår hos heste: Årsager, behandling, forebyggelse og betydningen af god Ernæring".


Hestens Tarmsystem

Når foderet forlader mavesækken, kommer det først ud i tyndtarmen. Hestens tyndtarm er opdelt i tre dele: tolvfingertarmen, jejunum og ileum 3. I denne del af fordøjelsessystemet fordøjes foderet af enzymer, der blandes med foderet 6,11. Når foderet er fordøjet, absorberes næringsstofferne også i tyndtarmen. Disse næringsstoffer transporteres via blodet til forskellige steder i kroppen, hvor de derefter udfører vigtige funktioner.


Fibre, der hovedsageligt kommer fra grovfoderet, fordøjes kun i hestens tyktarm og blindtarm af mikroorganismer 12. Disse mikroorganismer er også kendt som tarmfloraen eller mikrobiomet. Mikrobiomet består af forskellige typer af bakterier, svampe og gær. Sammensætningen af mikrobiomet påvirker fiberfordøjelsen og tarmsundheden 13. Gennem fermentering omdannes fibre til de flygtige fedtsyrer acetat, butyrat og propionat 12. Disse flygtige fedtsyrer er en vigtig energikilde for hesten og er afgørende for tarmens sundhed og funktion 14. For mere information om tarmen og mikrobiomet, se bloggen: “Betydningen af ​​optimal tarmsundhed hos hesten”. 


Foderet påvirker fordøjelsessystemets funktion og sundhed. En ration, der ikke matcher hestens behov, kan forårsage sundhedsproblemer relateret til fordøjelsessystemet. Foderstyring, der matcher hestens behov, er derfor vigtig for hestens velbefindende og sundhed. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din hests ration matcher dens behov, skal du kontakte en ernæringsekspert, som kan rådgive dig om din hests ration.

 

Referencer

 


  1. Staszyk, C. (2015) Zähne und Gebiss des Pferdes – eine klinisch-anatomische Übersicht. Tierärtztliche Praxis, 43(6):375-386.

  2. Al Jassim, R.A.M., Andrews, F.M. (2009) The bacterial community of the horse gastrointestinal tract and its relation to fermentative acidosis, laminitis, colic, and stomach ulcers. Veterinary Clinics of North America: Equine Practice, 25(2):199-215.

  3. Merritt, A.M., Julliand, V. (2013) Chapter 1 - Gastrointestinal physiology. In: Geor, R.J., Harris, P.A., & Coenen, M., (Eds.). Equine Applied and Clinical Nutrition. Saunders Elsevier: China.

  4. Meyer, H., Ahlswede, L., Reinhard, H. (1975) Untersuchungen über Freßdauer, Kaufrequenz und Futterzerkleinerung beim Pferd. Deutsche Tierarztliche Wochenschrift, 82(2):54-58.

  5. Chiocchetti, R., Giancola, F., Mazzoni, M., Sorteni, C., Rogmagnoli, N., Pietra, M. (2015) Excitatory and inhibitory enteric innervation of horse lower esophageal sphincter. Histochemistry and Cell Biology, 143:625-635.

  6. Dicks, L.M.T., Botha, M., Dicks, E., Botes, M. (2014) The equine gastro-intestinal tract: An overview of the microbiota, disease and treatment. Livestock Science. 160:69-81.

  7. Bell, R., Mogg, T., Kingston, J. (2007) Equine gastric ulcer syndrome in adult horses: A review. New Zealand Veterinary Journal, 55(1):1-12.

  8. Ricardo, V., Frank, A. M. (2009) New Perspectives in Equine Gastric Ulcer Syndrome. Veterinary Clinics of North America: Equine Practice, 25(2):283-301.

  9. Luthersson, N., Jenifer, N.A. (2013) Equine Applied and Clinical Nutrition Chapter 34 - Gastric Ulceration. In: Geor, R.J., Harris, P.A., & Coenen, M., (Eds.). Equine Applied and Clinical Nutrition. Saunders Elsevier: China.

  10. Reese, R.E., Andrews, F.M. (2009) Nutrition and Dietary Management of Equine Gastric Ulcer Syndrome. Veterinary Clinics of North America: Equine Practice, 25(1):79-92.

  11. Strauch, S., Wichert, B., Greef, J.M., Hillegeist, D., Zeyner, A., Liesegang, A. (2017) Evaluation of an in vitro system to simulate equine foregut digestion and the influence of acidity on protein and fructan degradation in the horse′s stomach. Journal of Animal Physiology and Animal Nutrition, 1: 51-58.

  12. Collinet, A., Grimm, P., Julliand, S., Julliand, V. (2021) Multidimensional Approach for Investigating the Effects of an Antibiotic–Probiotic Combination on the Equine Hindgut Ecosystem and Microbial Fibrolysis. Frontiers in Microbiology, 12: 1-14.

  13. Julliand, V., Grimm, P. (2016) Horse species symposium: The microbiome of the horse hindgut: History and current knowledge. Journal of Animal Science, 94(6): 2262-2274.

  14. Bergman, E.N. (1990) Energy contributions of volatile fatty acids from the gastrointestinal tract in various species. Physiological Reviews, 70(2): 567-590.

Comments


bottom of page