Hestens tarme er vigtige for fordøjelsen og omdannelsen af fibre til de flygtige fedtsyrer acetat, butyrat og propionat. Disse flygtige fedtsyrer forsyner hesten med energi til vedligeholdelse af kroppen, stofskifteprocesser og bruges som brændstof til kroppen under træning. Fibre fermenteres i tarmene af mikroorganismer. Disse mikroorganismer kaldes også for tarmfloraen. Sammensætningen af tarmfloraen er vigtig for fiberfordøjelsen, tarmfunktionen, men også for hestens immunsystem. Pre- og probiotika tilsættes rationen for at understøtte balancen i hestens tarmflora og sundhed.
Hestens fordøjelsessystem er opdelt i to dele. Den første del består af mund, spiserør og mavesæk. Tyndtarmen, tyktarmen, blindtarmen og endetarmen hører til den anden del af fordøjelsessystemet. Den anden del indeholder mikroorganismer, eller tarmfloraen. Tarmfloraen består af forskellige mikroorganismer som bakterier og svampe 1. Sammensætningen af tarmfloraen er unik for hver hest. Der er ligheder i denne sammensætning mellem forskellige heste, men generelt har hver hest sin egen unikke sammensætning 2. Sammensætningen og balancen i tarmfloraen er vigtig for fordøjelsen af fibre 3. Ernæring har stor indflydelse på denne sammensætning 3. Desuden er tarmfloraens sammensætning meget følsom over for (pludselige) ændringer. En ration, der indeholder for meget sukker og stivelse, eller pludselige ændringer i rationen er faktorer, der påvirker balancen i tarmfloraen 3,4. Det kan resultere i dysbiose, hvor tarmfloraen bliver ubalanceret og skaber et miljø, der er uegnet for de 'gode' bakterier. Da tarmfloraen blandt andet påvirker immunforsvaret, påvirker en dysbiose hestens sundhed. Forskningsresultater tyder desuden på, at en dysbiose øger risikoen for at udvikle forfangenhed og kolik 5. For at støtte hestens tarmflora og dermed tarmens funktion, men også immunforsvaret, bruges præ- og probiotiske kosttilskud.
Præbiotika
Præbiotika er ikke-fordøjelige næringsstoffer, såsom kulhydrater i form af fibre, som fermenteres i tarmene af mikroorganismer til kortkædede fedtsyrer (SCFA'er), herunder flygtige fedtsyrer 6. Disse SCFA'er er vigtige for tarmens sundhed og funktion og for immunsystemet 6. Tilsætning af præbiotika støtter og fremmer derfor tarmfloraens mangfoldighed og balance.
De mest anvendte former for præbiotika er inulin, fruktooligosakkarider (FOS), mannanoligosakkarider (MOS) og galaktooligosakkarider (GOS) 7,8. Fructooligosaccharider er den mest undersøgte form for præbiotika. Tilskud af en kombination af FOS og MOS har vist sig at have en positiv effekt på fordøjeligheden af tørstof, råprotein og NDF hos heste, der fodres med en fiberrig ration 9. Desuden har FOS en positiv effekt på balancen i tarmfloraen, når hestens ration ændres pludseligt. Når rationen ændres pludseligt eller indeholder et overskud af sukker og stivelse, har tilskud af FOS også en positiv effekt på tarmfloraens sammensætning og funktion. Vendrig et al (2013) viste, at tilskud af bl.a. GOS til voksne varmblodsheste har en positiv signifikant effekt på immunsystemets funktion.
Probiotika
Ud over præbiotika bruges probiotika også (i stigende grad) til at understøtte tarmfloraen. Probiotika består af levende mikroorganismer, som gennem tilskud har en positiv indvirkning på balancen i tarmfloraen. Den mest anvendte form for probiotika kommer fra gæren Saccharomyces cerevisiae 10. Derudover anvendes også bakterierne Enterococci, Lactobacillus og Bifidobacterium 2. Disse bakteriearter er dog kun til stede i små mængder i hestens tarme sammenlignet med andre bakteriearter.
Nerlich et al (2018) undersøgte effekten af Saccharomyces cerevisiae på fordøjeligheden af forskellige næringsstoffer i hestens foder. Resultaterne viste, at tilskud af Saccharomyces cerevisiae havde en positiv effekt på fiberfordøjeligheden (ADF), som så har en effekt på foderfordøjeligheden. Tilskud af dette har derfor også en positiv effekt på hestens tarmsundhed. En anden undersøgelse viste, at brugen af Lactobacillus og Bifidobacterium til føl i alderen 0 til 20 uger resulterede i et lavere antal føl, der led af diarrésymptomer 11.
Brugen af præ- og probiotika har således en positiv effekt på tarmfloraen og dermed tarmfunktionen, men også på hestens immunsystem og sundhed.
Referencer
1. Chaucheyras-Durand, F., Sacy, A., Karges, K., Apper, E. (2022) Gastro-Intestinal Microbiota in
Equines and Its Role in Health and Disease: The Black Box Opens. Microorganisms,
10:1-33.
2. Schoster, A., Weese J,S., Guardabassi, L. (2014) Probiotic use in horses - what is the
evidence for their clinical efficacy? Journal of Veterinary International Medicine, 28(6):1640-
1652.
3. Julliand, V., Grimm, P. (2017) The Impact of Diet on the Hindgut Microbiome. Journal of
Equine Veterinary Science, 52: 23-28.
4. Dougal, K., de la Fuente, G., Harris, P.A., et al. (2014) Characterisation of the Faecal
Bacterial Community in Adult and Elderly Horses Fed a High Fibre, High Oil or High
Starch Diet Using 454 Pyrosequencing. PLOS ONE, 9(2):1-9.
5. Milinovich, G.J., Klieve, A.V., Pollitt, C.C., Trott, D.J. (2010) Microbial Events in the Hindgut
Effects of turmeric on equine hindgut During Carbohydrate-induced Equine Laminitis.
Veterinary Clinics of North America: Equine Practice, 26(1):79-94.
6. Davani-Davari, D., Negahdaripour, M., Karimzadeh, I., et al. (2019) Prebiotics: Definition,
Types, Sources, Mechanisms, and Clinical Applications. Foods, 8(92):1-27.
7. Cooke, C.G., Gibb, Z., Grupen, C.G., Harnett, J.E. (2023) Prebiotics and Synbiotics in
Equine Health and Disease. International Journal of Equine Science, 2(2):37-47.
8. Vendrig, J.C., Coffeng, L.E., Fink-Gremmels, J. (2013) In vitro evaluation of defined
oligosaccharide fractions in an equine model of inflammation. BMC Veterinary Research,
9(147):1-10.
9. Saeidi, E., Yarahmadi, H.M., Fakhraei, J., Mojahedi, S. (2021) Effect of Feeding
Fructooligosaccharides and Enterococcus faecium and Their Interaction on Digestibility,
Blood, and Immune Parameters of Adult Horses. Journal of Equine Veterinary Science,
99:1-6.
10.Nerlich, H.K., Koler, R., Powell, E., Williams, T.L. (2018) Saccharomyces Cerevisiae
Supplementations Effect on Fiber Digestibility in Equine. Journal of Animal Science,
96(2):266.
11.Tanabe, S., Suzuki, T., Wasano, Y., et al. (2014) Anti-inflammatory and Intestinal Barrier–
protective Activities of Commensal Lactobacilli and Bifidobacteria in Thoroughbreds:
Role of Probiotics in Diarrhea Prevention in Neonatal Thoroughbreds. Journal of Equine
Science, 25(2):37-43.
Comments