top of page

Elektrolytters betydning og funktion i hesteernæring

Opdateret: 15. feb.

Sved gør det muligt for hesten at regulere sin kropstemperatur. Især under intens aktivitet, såsom træning eller konkurrence, sveder heste ofte mere, fordi kropstemperaturen stiger i kombination med den omgivende temperatur. Når heste sveder i længere tid, mister de hovedsageligt væske og elektrolytter. Da elektrolytter har vigtige funktioner i kroppen, såsom at opretholde væskebalancen, er det derfor vigtigt at give hesten nok elektrolytter gennem foderet for at forhindre dehydrering.




Elektrolytter er elektrisk ladede mineraler, der blandt andet er vigtige for hydrering, nerveimpulser og muskelsammentrækninger 1. De vigtigste elektrolytter i kroppen er natrium, kalium, klorid, magnesium og calcium.


Natrium, kalium og klorid er de vigtigste elektrolytter, der har indflydelse på fordelingen af vand i kroppen 2. Det korrekte forhold mellem disse elektrolytter i kroppen er vigtigt for at opretholde et gunstigt cellulært og ekstracellulært miljø 2. Natrium og kalium er begge kationer (positivt ladede elektrolytter), og klorid er en anion (negativt ladede elektrolytter), og de er ansvarlige for at opretholde syre-base-balancen i kroppen og regulere osmose 2,3. Natrium og klorid findes begge hovedsageligt i ekstracellulær væske, mens kalium findes i celler, hovedsageligt i muskelvæv 2. Kalium er også vigtigt for nervesignalering og muskelsammentrækninger.


Elektrolytter hjælper blandt andet med at holde væskeniveauet i balance og forhindrer dehydrering af kroppen 4. Når hesten er i hvile, er væske- og elektrolytbalancen i homeostase. Når hesten begynder at bevæge sig aktivt, genererer hestens krop en masse varme, hvilket resulterer i en stigning i kropstemperaturen 5. Hvis omgivelsestemperaturen er lavere end hestens kropstemperatur, kan hesten frigive varme til omgivelserne ved at fordampe fugt på huden, dvs. ved at svede 6,7. Som tidligere nævnt mister hesten væske og elektrolytter ved at svede 8. Jo længere tid kropstemperaturen er forhøjet, jo mere sveder hesten og mister dermed mere væske og elektrolytter. Hvis omgivelsestemperaturen er højere end hestens kropstemperatur, dvs. ved temperaturer over 36 ̊C, vil hesten svede mere, men kroppen afkøles ikke, fordi kroppen ikke kan afgive varme til omgivelserne 7. Det er derfor ekstra vigtigt at give hesten tilstrækkeligt med vand og elektrolytter under disse forhold.


Gennem forskning har Zeyner et al (2014) udviklet et scoringssystem, der estimerer, hvor mange liter sved hesten mister gennem aktivitet. Pointsystemet indeholder 5 point, og mængden af sved, der tabes, estimeres til mellem 1 og 18 liter. Det gør det muligt at forudse, hvor meget væske og elektrolytter hesten har brug for efter træning eller konkurrence for at opretholde væskebalancen. Denne undersøgelse blev dog udført med en omgivelsestemperatur, der svarede til stuetemperatur, og træningssessionerne var af lav eller medium intensitet for hestene. Andre forhold kan faktisk få hesten til at svede mere eller mindre.


Når hesten sveder, og væske og elektrolytter forsvinder fra kroppen, falder syre-base-balancen i kroppen. For at kompensere for disse tab kan kroppen sørge for, at elektrolytoptagelsen fra fordøjelsessystemet øges 9. Derudover sørger nyrerne for, at hvis der ikke optages nok elektrolytter fra fordøjelsessystemet, tabes der mindre væske, natrium og klorid gennem urinen 9.


Tilstrækkeligt grovfoder og fibre i hestens kost påvirker bl.a. væskebalancen i hestens krop. Warren et al (1999) undersøgte effekten af en fiberrig diæt på vandindtag og væskeniveauet i tarmen. Det viste sig, at en fiberrig diæt får hestene til at drikke mere regelmæssigt og absorbere mere væske. På grund af mængden af grovfoder og væskeindtag tilbageholder tarmene desuden mere væske, hvilket kan have en positiv effekt på væskebalancen, når hesten begynder at bevæge sig aktivt og svede.


Som tidligere nævnt er det vigtigt at give hesten tilstrækkeligt med elektrolytter gennem kosten. En elektrolytmangel på grund af overdreven svedtendens, men ingen adgang til elektrolytter til at genopbygge tabet, kan f.eks. føre til dehydrering, træthed, tilbagevendende muskelspasmer, mavesår, kolik, neurologiske lidelser og i alvorlige tilfælde rhabdomyolyse (overdreven og accelereret nedbrydning af muskelvæv) 11,12. Tilstrækkeligt grovfoder og eventuelt kraftfoder giver hesten de nødvendige elektrolytter, når den er i hvile, eller når den sveder lidt på grund af et køligere miljø eller lavintensiv aktivitet. Men det er ikke tilstrækkeligt, når hesten mister en høj koncentration af elektrolytter gennem sved.


Det anbefales derfor at tilsætte fodertilskud, der indeholder de nødvendige elektrolytter, til rationen. Dette kan gøres en time før træning, konkurrence eller transport eller efter for at genopbygge tab 1. De fleste elektrolyttilskud blandes med drikkevandet for at give hesten mulighed for at optage tilstrækkelig væske og elektrolytter til hydrering eller tilsættes foderet.


Synovium Electrolytes Q, fra Synoviums kosttilskudsserie, er et kosttilskud, der kan tilsættes rationen for at afbalancere elektrolytbalancen, efter at hesten har svedt.


Referencer


1. Lindinger, M. I. (2022). Oral Electrolyte and Water Supplementation in Horses. Veterinary Sciences, 9(11): 1-13.

2. Coenen, M. (2013). Chapter 10 - Macro and trace elements in equine nutrition. In: Geor, R.J., Harris, P.A., & Coenen, M., (Eds.). Equine Applied and Clinical Nutrition. Saunders Elsevier: China.

3. Groenendyk, S., English, P. B., & Abetz, I. (1988). External balance of water and electrolytes in the horse. Equine Veterinary Journal, 20(3): 189–193.

4. Waller, A. P., Heigenhauser, G. J. F., Geor, R. J., Spriet, L. L., & Lindinger, M. I. (2009). Fluid and electrolyte supplementation after prolonged moderate-intensity exercise enhances muscle glycogen resynthesis in Standardbred horses. Journal of Applied Physiology, 106: 91–100.

5. Lindinger, M. I. (2008). Sweating, dehydration and electrolyte supplementation: Challenges for the performance horse. European Equine Health and Nutrition Congress, 28-45.

6. Zeyner, A., Romanowski, K., Vernunft, A., Harris, P., & Kienzle, E. (2014). Scoring of sweat losses in exercised horses - a pilot study. Journal of Animal Physiology and Animal Nutrition, 98(2): 246–250.

7. Jenkinson, D. M., Elder, H. Y., & Bovell, D. L. (2006). Equine sweating and anhidrosis Part 1-equine sweating. Veterinary Dermatology, 17(6): 361-392.

8. Assenza, A., Bergero, D., Congiu, F., Tosto, F., Giannetto, C., & Piccione, G. (2014). Evaluation of serum electrolytes and blood lactate concentration during repeated maximal exercise in horse. Journal of Equine Veterinary Science, 34(10): 1175–1180.

9. Coenen, M. (2005). Exercise and stress: Impact on adaptive processes involving water and electrolytes. Livestock Production Science, 92(2): 131–145.

10. Warren, L. K., Lawrence, L. M., Brewster-Barnes, T., & Powell, D. M. (1999). The effect of dietary fibre on hydration status after dehydration with frusemide. Equine Veterinary Journal. Supplement, 30:508–513.

11. Fowler, M. E. (1979). Exhausted Horse Syndrome. Journal of the South African Veterinary Association, 85-86.

12.Walker, E. J., & Collins, S. A. (2017). The effect of exercise intensity and use of an electrolyte supplement on plasma electrolyte concentrations in the standardbred horse. Canadian Journal of Animal Science, 97(4): 668–672.

Comments


bottom of page