Hestens metaboliske syndrom

Equine Metabolic Syndrome (EMS) er et syndrom, der udvikler sig i kroppen på grund af en forstyrret metabolisme. I de senere år har EMS fået stigende opmærksomhed, og flere heste er blevet diagnosticeret med EMS. Equine Metabolic Syndrome er dog ikke en sygdom i sig selv, men snarere en samling af flere symptomer. Udviklingen af EMS er primært forårsaget af en ubalance mellem hestens energibehov og energiindtag fra kosten. Derfor er en passende kost afgørende for håndteringen af heste med EMS. 

Equine Metabolic Syndrome er en betegnelse, der er blevet brugt siden 2002 om de fysiske symptomer, der skyldes et forstyrret stofskifte, som gør disse heste mere tilbøjelige til at udvikle insulinresistens (IR), fedme og forfangenhed 1. Ud over et dysfunktionelt stofskifte lider de fleste heste, der er diagnosticeret med EMS, også af en hormonel ubalance. En uhensigtsmæssig kost anses for at være hovedårsagen til udviklingen af EMS, men nyere forskning tyder på, at udviklingen af EMS også kan afhænge af genetiske faktorer ud over de kendte miljøfaktorer 2.

Diagnosen stilles ofte, når en hest har udviklet symptomer som fedme og forfangenhed. Heste med disse symptomer testes derefter for insulinresistens for at bekræfte diagnosen EMS.

Insulinresistens og EMS

Et af de symptomer, der ofte ses hos heste med EMS, er insulinresistens. Insulinresistens opstår ofte hos overvægtige heste, der får en kost, der konstant overskrider hestens energibehov. Insulinresistens opstår, når hestens celler ikke længere reagerer korrekt på insulin, som er et vigtigt hormon til at regulere blodsukkerniveauet 3. Når blodsukkerniveauet stiger efter fordøjelsen af et måltid, producerer bugspytkirtlen insulin. Insulin stimulerer optagelsen af glukose i kroppens celler, og ekstra glukose lagres i leveren, hvilket hjælper med at stabilisere blodglukoseniveauet 4. Jo mere glukose hestens kost indeholder, jo mere insulin skal kroppen optage og lagre for at holde blodglukoseniveauet stabilt 5. Hvis blodsukkerniveauet stiger kontinuerligt, kan kroppens celler blive resistente over for insulin 3.

Hos heste med insulinresistens holder cellerne op med at reagere på mængden af insulin. Bugspytkirtlen producerer så mere insulin for at kompensere, hvilket sikrer, at glukose absorberes og lagres 5. Fordi kroppen er blevet resistent over for insulin og reagerer mindre på dette hormon, bliver insulinkoncentrationen for høj, og blodsukkerniveauet forbliver for højt i for lang tid. Det fører til inflammation i kroppen og øger risikoen for forfangenhed hos heste med IR 6.

Kropsvægt og EMS

Fedme hos heste er et af de symptomer, der oftest ses hos heste med EMS. Fedtvæv kan ophobes over hele kroppen hos heste med fedme og EMS, eller ophobes i specifikke områder, såsom halsen, hvilket er typisk for EMS 7. Fedme opstår, ligesom insulinresistens, når foderet indeholder for meget energi i forhold til hestens behov. Ofte skyldes det en fejlvurdering af intensiteten af den daglige træning, hvilket resulterer i, at hesten får en kost, der indeholder for meget energi i forhold til dens daglige energibehov 1. Body Condition Score-skemaet kan bruges til at vurdere, om hesten får for meget energi gennem sin nuværende kost 8. En score mellem 4 og 6 på det 9-punkts score-system anses for at være den ideelle score for en hest. Scorer over 6 er for høje og tyder på, at hesten får en kost, der overskrider dens daglige behov. Heste med EMS får ofte en score på mellem 8 og 9 9. For mere information om kropsvægt og BCS, vil jeg gerne henvise dig til bloggen: "Styring og vedligeholdelse af hestens kropsvægt".

Forfangenhed og EMS

Forfangenhed er en sygdom, hvor der udvikles en betændelse mellem hovvæggen og hovbenet 10. Hovkapslen, den ikke-levende del af hoven, der beskytter hovens bløde væv, er forbundet til hovbenet med blødt væv kaldet laminae 10. I alvorlige tilfælde kan lamellerne løsne sig og få hovbenet til at vippe og gennembore hovsålen 11. I tilfælde, hvor lamellerne løsner sig, og hovbenet vipper, kan det ikke længere behandles.

Udviklingen af forfangenhed har flere årsager, men i tilfældet med EMS opstår det på grund af betændelse forårsaget af IR og fedme 12. Desuden indeholder foderet hos heste, der er diagnosticeret med forfangenhed, normalt for store mængder sukker og stivelse. Når foderet har et højt indhold af sukker og stivelse, er fordøjelsessystemet ikke i stand til at fordøje det hele. Som et resultat passerer noget af det til tarmene, hvor disse næringsstoffer fermenteres 13. Denne proces dræber de gavnlige bakterier, der findes i bagtarmen, og forstyrrer bagtarmens mikrobiomsammensætning. Når bakterierne dør, producerer de toksiner, som kommer ind i blodbanen 10. Disse toksiner kan komme ind i hoven gennem blodbanen og forårsage betændelse og i sidste ende føre til forfangenhed 10. 

Håndtering af en hest med EMS

Når en hest diagnosticeres med EMS, er det vigtigt at justere behandlingen for at give hesten den rette støtte og fremme dens sundhed og velbefindende. Det er vigtigt at justere behandlingen og forebygge yderligere helbredsproblemer, især når hesten endnu ikke har udviklet symptomer som forfangenhed.

I øjeblikket findes der ingen behandling af EMS. At reducere mængden af energi i foderet, især stivelse og sukker, er en af de vigtigste justeringer for at håndtere EMS 1. Det kan f.eks. gøres ved at reducere mængden af kraftfoder, der fodres med. Det er dog afgørende for heste med EMS at indtage tilstrækkeligt grovfoder, og de bør have adgang til 1,5% af deres ønskede kropsvægt i kg grovfoder om dagen 1.

Ud over en passende kost er motion afgørende for at sikre et gradvist vægttab hos heste 3. Regelmæssig motion er vigtig for at understøtte vægttab, men har også vist sig at have en positiv effekt på insulinresistens 14. At tabe sig for meget for hurtigt er ikke ønskeligt for hestens helbred. En god tommelfingerregel er at sikre, at hestene ikke taber sig mere end 1% af deres kropsvægt om ugen, indtil de når deres ønskede kropsvægt 9. Ved at bruge BCS kan vægttabsprocessen overvåges, indtil hesten når den ønskede vægt.

Som tidligere nævnt er det vigtigt at reducere indtaget af sukker og stivelse. Det er derfor vigtigt at begrænse den mængde kraftfoder, hesten får dagligt, på grund af det høje indhold af sukker og stivelse. Tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler er dog vigtigt for vedligeholdelse og forskellige processer i hestens krop. Derfor anbefales det at supplere hestens kost med et vitamin- og mineraltilskud, når man reducerer kraftfodermængden, så hestens daglige behov stadig dækkes. Synovium Prefit er et ideelt tilskud til heste for at give dem vigtige vitaminer og mineraler, når deres kraftfoder reduceres. Tilskuddet indeholder næringsstoffer af høj kvalitet, som er vigtige for hestens krop.

Det er vigtigt for hestens velbefindende og (tarm)sundhed, at den får tilstrækkeligt med grovfoder. Det anbefales dog at vælge en type grovfoder, der har et lavt energiindhold. Ved at bruge en slowfeeder/hønet kan hesten indtage grovfoderet i et langsommere tempo og i mindre portioner i løbet af dagen. For at sikre, at hesten får nok grovfoder i løbet af dagen, anbefales det at dele den samlede mængde grovfoder op i flere mindre portioner.

Det anbefales ikke at give heste med IR og EMS adgang til græs, da det er svært at kontrollere mængden af fruktan i græsset, selv om det også er en type grovfoder 1. For at sikre, at hestene kommer nok ud, anbefales det, at de kommer ud på en fold med adgang til nok hø med lavt energiindhold.

Det er ikke let at justere kosten, forbedre konditionen og give hesten tilstrækkeligt med næringsstoffer. Det anbefales derfor at rådføre sig med en hesteernæringsekspert og dyrlæge for at formulere en passende diæt og behandlingsplan til håndtering af en hest med EMS.

Referencer

1.           Frank, N., Geor, R.J., Bailey, S.R., Durham, A.E., Johnson, P.J. (2010) Equine

Metabolic Syndrome. Journal of Veterinary Internal Medicine, 24(3):467-475.

2.           McCue, M.E., Geor, R.J., Schultz, N. (2015) Equine Metabolic Syndrome: a complex

disease influenced by genetics and the environment. Journal of Equine Veterinary

Science, 35(5):367-375.

3.           Morgan, R., Keen, J., McGowan, C. (2015) Equine metabolic syndrome. Veterinary

Record, 177(7); 173-179.

4.           Röder, P.V., Wu, B., Liu, Y., Han, W. (2016) Pancreatic regulation of glucose

homeostasis. Experimental & Molecular Medicine, 48(3):1-19.

5.           Kaczmarek, K., Janicki, B., Glowska, M. (2016) Insulin resistance in the horse: a

review. Journal of Applied Animal Research, 44(1): 424-430.

6.           Bertin, F.R., De Laat, M.A. (2017) The diagnosis of equine insulin dysregulation.

Equine Veterinary Journal, 49(5):570-576.

7.           Frank, N. (2009) Equine Metabolic Syndrome. Journal of Equine Veterinary Science,

29(5):259-267.

8.           Morgan, R.A., Keen, J.A., McGowan, C.M. (2015) Treatment of equine metabolic

syndrome: A clinical case series. Equine Veterinary Journal, 48(4):422-426.

9.           Frank, N. (2011) Equine Metabolic Syndrome. Veterinary Clinics of North America:

Equine Practice, 27(1):73-92.

10.         Marcato, P.S., Perillo, A. (2020) Equine Laminitis. New insights into pathogenesis. A

review. Large Animal Review, 26(6):353-363.

11.         Laskoski, L.M., Valadão, C.A.A., Dittrich, R.L., Deconto, I., Faleiros, R.R. (2016) An

update on equine laminitis. Clinic and Surgery, 46(3):547-553.

12.         Johnson, P.J., Wiedmeyer, C.E., LaCarrubba. A., Ganjam, V.K., Messer, N.T. (2010)

Laminitis and the Equine Metabolic Syndrome. Veterinary Clinics of North America:

Equine Practice, 26(2):239-255.

13.         King, C., Mansmann, R.A. (2004) Preventing laminitis in horses: Dietary strategies for

horse owners. Clinical Techniques in Equine Practice, 2004;3(1):96-102.

14.         Freestone, J.F., Beadle, R., Schoemaker, R., Bessin, T., Wolfsheimer, K.J., Church, C.

(1992) Improved insulin sensitivity in hyperinsulinaemic ponies through physical

conditioning and controlled feed intake. Equine Veterinary Journal, 24(3):187-190.