Mavesår er en tilstand, hvor maveslimhinden er beskadiget, og der dannes sår, eller mavesår. Denne tilstand bliver mere og mere almindelig. Faktisk har forskning vist, at 90% af væddeløbsheste, 66 til 93% af udholdenhedsheste, 58% af sportsheste og 11% af fritidsheste lider af mavesår 1. Sår, der udvikler sig i maven, er smertefulde og har en effekt på hestens helbred, velbefindende, men også dens præstationsevne.
Fordøjelsessystemet og mavesækken
Hestens fordøjelsessystem består af to dele, hvor mavesækken hører til den første del af fordøjelsessystemet. Sammenlignet med resten af fordøjelsessystemet er hestens mavesæk lille med en maksimal kapacitet på omkring 8 til 15 liter 2,3. Når mavesækken er op til to tredjedele fuld, bliver den "tømt", uanset hvor længe maden har ligget i mavesækken 2. Det betyder, at hvis hesten indtager store portioner foder, kan noget af føden komme ufordøjet ned i tarmen. Det er derfor, heste i naturen spiser små portioner i løbet af dagen.
Ligesom hele fordøjelsessystemet består mavesækken af to dele: den pladeformede del og den kirtelformede del 4. Begge dele er dækket af slimhinde. Kirteldelen består af kirtler, der blandt andet er ansvarlige for produktionen af mavesyre 5. Derfor indeholder denne del af mavesækken også et tykkere slimlag, der beskytter mavevæggen mod mavesyre. Den pladeformede del har ikke dette slimlag og er kun beklædt med et tyndt lag celler 4. Derfor er denne del af mavesækken ikke beskyttet mod mavesyre.
Forekomsten af mavesår
Heste producerer konstant mavesyre for at fordøje maden, selv når mavesækken er tom 6. Mavesyre forårsager en lav pH-værdi i mavesækken, hvilket skaber et surt miljø. Når heste tygger for at fordøje foder i munden, produceres der spyt 7. Spyt indeholder stoffet natriumbicarbonat, som har en buffereffekt. Denne buffer neutraliserer mavesyren og gør miljøet mindre surt. Grovfoder fungerer også som en buffer og er i stand til at absorbere overskydende mavesyre 8. Det kan kraftfoder derimod ikke, og fordøjelsen af det skaber faktisk et mere surt miljø 7.
Når mavesyren ikke er tilstrækkeligt bufret, kommer der for meget mavesyre ind i mavesækken, og det påvirker til sidst pladehinden 9. Da denne del af mavesækken ikke kan modstå dette, dannes der sår i mavesækkens foring. Som følge heraf findes størstedelen af mavesår i den pladeformede del. Men i stigende grad finder man også mavesår i den kirtelformede del. Den endelige årsag til dette er stadig ukendt, men forskning tyder på, at mavesår i denne del opstår på grund af reduktion af mavevæggens forsvarsmekanisme 10.
Det sure miljø gør mavesår svære at hele. Hvis miljøet forbliver surt i lang tid, er der derfor en chance for, at flere sår vil udvikle sig og blive gradvist værre 4. For at bestemme sværhedsgraden af sår er der udviklet et scoringssystem, hvor sårene scores fra 0 til 4, hvor en score på nul er den mindste skade, og en score på fire er en alvorlig skade (tabel 1).
Tabel 1 For at etablere en behandlingsplan anvendes et scoringssystem, der ser på antallet af mavesår og sårenes sværhedsgrad (MacAllistar et al., 1997).
Score | Beskrivelse af skadens sværhedsgrad |
0 | Epitelet er intakt, og der er ingen hyperkeratose (forhorning og fortykkelse af slimhindens overflade). |
1 | Slimhinden er intakt, men hyperkeratose er synlig. |
2 | Små og enkelte læsioner er synlige i slimhinden |
3 | Store enkeltstående eller flere overfladiske læsioner er synlige |
4 | Omfattende dannelse af læsioner med områder, hvor tydelige dybe sår er synlige. |
Symptomer, diagnose og behandling af mavesår
Symptomerne på mavesår kan være svære at genkende og varierer fra hest til hest. De mest almindelige symptomer er gaben, forringet pelskvalitet, ubehag ved opbinding, nedsat appetit, nedsat præstationsevne, vægttab, ændret adfærd, akut kolik og tilbagevendende kolik 11. Adfærd som at suge luft er også forbundet med mavesår. Det kan dog også ske, at en hest lider af mavesår, men ikke viser nogen tydelige symptomer 4.
For at stille en diagnose foretager man derfor en gastrisk endoskopi ved hjælp af et endoskop, hvor man ser på indersiden af mavesækken og især maveslimhinden. For at stille en diagnose undersøger man mængden af mavesår, deres sværhedsgrad og læsionernes placering.
I de senere år er der blevet udført flere undersøgelser for at teste effektiviteten af alternative diagnostiske metoder. Resultater fra en nylig undersøgelse har knyttet udviklingen af mavesår til specifikke målbare komponenter i hestens spyt 12. Analyse af disse komponenter i spyt ser ud til at være en potentiel alternativ metode til diagnosticering af mavesår hos heste.
Når man har bestemt antallet af mavesår og læsionens sværhedsgrad, udarbejder man en behandlingsplan. Hovedformålet med behandlingen er at reducere sårene, smerterne og symptomerne, fremme helingen af maveslimhinden og forhindre tilbagefald af mavesår 4. Dette gøres ved hjælp af medicin, der hæmmer produktionen af mavesyre og dermed neutraliserer pH-værdien i mavesækken. De mest almindeligt anvendte lægemidler til mavesår er omeprazol og sucralfat, hvoraf sidstnævnte hovedsageligt anvendes til sår i den kirtelformede del af maven 13. Derudover er det også vigtigt at justere hestens management og fodringspolitik på en sådan måde, at sårene ikke kommer igen 14.
Forebyggende behandlingstiltag.
For at støtte helingsprocessen eller for at forebygge mavesår er det vigtigt at gennemgå hestens nuværende management og foretage justeringer, hvor det er nødvendigt.
Som tidligere nævnt spiser heste naturligt små portioner i løbet af dagen, så maven aldrig er tom i længere tid ad gangen. Heste, der er ude hele dagen og konstant kan græsse eller har adgang til andet grovfoder, har derfor en reduceret risiko for mavesår. Fordi hesten hele tiden tygger små portioner foder, produceres der også hele tiden spyt, og mavesyren bufres tilstrækkeligt 15. Hvis det ikke er muligt at fodre hesten med flere små portioner i løbet af dagen, er det også tilstrækkeligt at fodre med tilstrækkeligt grovfoder mindst tre eller fire gange om dagen 16. Det forhindrer, at mavesækken er tom i lange perioder, hvilket øger risikoen for mavesår, da heste konstant producerer mavesyre. At fodre med flere mindre portioner kraftfoder har også en gavnlig effekt på maven. En stor mængde kraftfoder skaber faktisk et mere surt miljø i mavesækken 14.
Stress påvirker fordøjelsessystemet, mavesækken og udviklingen af mavesår 7. Sørg derfor for, at hesten oplever så lidt stress som muligt. Det omfatter at give hesten tilstrækkeligt med foder, vand og græsning osv.
Forskning tyder på, at motion øger risikoen for mavesår. Det skyldes, at mavens volumen reduceres under træning, og trykket i maven øges 17. Når mavesækken trækker sig sammen under træning, kan mavesyre trænge ind i pladeområdet. Desuden falder pH-værdien i mavesækken under arbejde 15. Hvis man fodrer hesten med en lille portion grovfoder, før den arbejder, reduceres risikoen for mavesår, fordi grovfoder har en buffervirkning og neutraliserer mavesyren, før hesten arbejder 18.
Ernæring til forebyggelse
Udviklingen af mavesår er relateret til ernæring og en ubalance i den. Derfor er det vigtigt at evaluere og justere rationen regelmæssigt ud over management.
En hest tygger et kilo grovfoder længere og oftere sammenlignet med et kilo kraftfoder. Det producerer også mere spyt, som har en buffereffekt 15,19. Som tidligere nævnt absorberer grovfoder overskydende mavesyre, hvilket gør grovfoder afgørende for restitution, men også forebyggelse af mavesår. Heste, der har adgang til tilstrækkeligt grovfoder eller græs i løbet af dagen, er derfor mindre tilbøjelige til at få mavesår, da de konstant tygger, hvilket producerer kontinuerligt spyt og neutraliserer mavesyren 20.
Koncentrater gives som supplement til rationer for at skabe en afbalanceret kost. Men en kost, der indeholder for meget kraftfoder, kan øge risikoen for mavesår. Hesten laver færre tyggebevægelser, når den fordøjer kraftfoder, hvilket resulterer i, at der produceres mindre spyt i munden 15. Fordi der produceres mindre spyt, har det også en mindre buffereffekt. En hest, der dagligt får for lidt grovfoder (mindre end 1 % af kropsvægten i tørstof) og for meget kraftfoder, er derfor mere tilbøjelig til at udvikle mavesår i mavesækken 21. Ideelt set bør en hests kost, især en hest, der er mere udsat for mavesår, bestå af 75% grovfoder for at regulere mavesyren 15. For at supplere rationen og give hesten tilstrækkelig energi, kan man tilsætte hørfrøolie til rationen i stedet for kraftfoder. Hørfrøolie er en vegetabilsk olie og indeholder fedtsyrer, der giver hesten en langsigtet energikilde uden tilsætning af for meget kraftfoder.
At fodre med flere typer grovfoder har vist sig at have en positiv effekt på maven, da det svarer til den ration, hesten får i naturen. Ved at tilbyde hesten flere typer grovfoder, spiser den længere og udviser mere græsningsadfærd 22.
Derudover varierer grovfoderets buffereffekt også fra art til art. For eksempel har strukturen i lucerne fået heste til at tygge mere, og lucerne indeholder også mere kalcium og proteiner, der virker som en buffer 23.
Tilsætning af kosttilskud med en buffereffekt giver støtte til maven og mavevæggen. Ved at tilsætte ingredienser som calciumcarbonat neutraliseres mavesyren, og tilskuddene reducerer risikoen for mavesår 24,25. Synovium Gastrosafe indeholder calciumcarbonat og magnesiumhydroxid, som begge har en buffereffekt. Synovium Gastrosafe er derfor et ideelt tilskud til heste, der har tendens til mavesår, og kan bruges som et tilskud til at forebygge mavesår.
Kort sagt har ernæring og håndtering af hesten en effekt på udviklingen af mavesår. Ved hjælp af korrekt ernæring og håndtering kan mavesår forebygges, og det kan støtte behandlingen af mavesår.
Referencer
1. Sykes BW, Hewetson M, Hepburn RJ, Luthersson N, Tamzali Y. (2015). European College of Equine Internal Medicine Consensus Statement-Equine Gastric Ulcer Syndrome in Adult Horses. Journal of Veterinary Internal Medicine, 29(5): 1288-1299.
2. Warren H. (2015). The equine digestive system and the importance of the hindgut. Equine Health, (23): 7-8.
3. Merritt AM, Julliand V. (2013) Chapter 1 - Gastrointestinal physiology. In: Geor, R.J., Harris, P.A., & Coenen, M., (Eds.). Equine Applied and Clinical Nutrition. Saunders Elsevier: China.
4. Bell R, Mogg T, Kingston J. (2007). Equine gastric ulcer syndrome in adult horses: A review. New Zealand Veterinary Journal, 55(1): 1-12.
5. Ricardo V, Frank A M. (2009). New Perspectives in Equine Gastric Ulcer Syndrome. Veterinary Clinics of North America: Equine Practice, 25(2): 283-301.
6. Reese RE, Andrews FM. (2009). Nutrition and Dietary Management of Equine Gastric Ulcer Syndrome.
Veterinary Clinics of North America: Equine Practice, 25(1): 79-92.
7. Buchanan BR, Andrews FM. (2003). Treatment and prevention of equine gastric ulcer syndrome. Veterinary Clinics of North America: Equine Practice, 19(3): 575-597.
8. Sykes BW, Jokisalo JM. (2015). Rethinking equine gastric ulcers syndrome: Part 2 - Equine squamous gastric ulcer syndrome (ESGUS). Equine Veterinary Education, 27(5):264-268.
9. Van den Boom, R. (2022). Equine gastric ulcer syndrome in adult horses. The Veterinary Journal, 283-284: 1-7.
10. Banse, H.E., Andrews, F.M. (2019). Equine glandular gastric disease: prevalence, impact and management strategies. Veterinary Medicine: Research and Reports, 10: 69-76.
11. Hepburn, R. (2011). Gastric ulceration in horses. In Practice, 33(3): 116-124.
12. Munoz-Prieto, A., Cerón, J.J., Rubio C., Contreras-Aguilar, M.D., Pardo-Marin, L., Ayala-de la Peña, I., Martín- Cuervo, M., Holm Henriksen, I.M., Arense-Gonzalo, J.J., Tecles, F., Hansen, S. (2022). Evaluation of a Comprehensive Profile of Salivary Analytes for the Diagnosis of the Equine Gastric Ulcer Syndrome. Animals, 12(23): 1-13.
13. Sykes, B., Jokisalo, J.M. (2015). Rethinking equine gastric ulcer syndrome: Part 3 - Equine glandular gastric ulcer syndrome (EGGUS). Equine Veterinary Education, 27(7): 372-375.
14. Zavoshti, F.R., Andrews, F.M. (2017). Therapeutics for Equine Gastric Ulcer Syndrome. Veterinary Clinics of North America: Equine Practice. 33(1):141-162.
15. Luthersson, N., Jenifer, N.A. (2013). Equine Applied and Clinical Nutrition Chapter 34 - Gastric ulceration. In: Geor, R.J., Harris, P.A., & Coenen, M., (Eds.). Equine Applied and Clinical Nutrition. Saunders Elsevier: China.
16. Jones, S.L. (2006). Gastric ulcer disease. Proceedings of the North American Veterinary Conference, 20: 130-131.
17. Lorenzo-Figueras M, Merritt AM. (2002). Effects of exercise on gastric volume and pH in the proximal portion of the stomach of horses. American Journal of Veterinary Research. 63(11): 1481-1487.
18. Vokes, J., Lovett, A., Sykes, B. (2023) Equine Gastric Syndrome: An Update on Current Knowledge. Animals, 13: 1-25.
19. Meyer. H., Coenen, M., Gurer, C. (1985) Investigations of saliva production and chewing in horses fed various feed. Equine Nutrition and Physiology Society, 38-41.
20. Husted, L., Sanchez, L.C., Baptiste, K.E., Merritt, A.M. (2008) Effect of paddock vs. stall housing on 24 hour gastric pH within the proximal and ventral equine stomach. Equine Veterinary Journal, 40(4): 337-341.
21. Galinelli, N., Wambacq, W., Broeckx, B.J.G., Hesta, M. (2021) High intake of sugars and strach, low number of meals and low roughage intake are associated with Equine Gastric Ulcer Syndrome in a Belgian cohort. Journal of Animal Physiology and Animal Nutrition, 105(2): 18-23.
22. Thorne, J.B., Goodwin, D., Kennedy, M.J., Davidson, H.P.B., Harris, P. (2005) Foraging enrichment for individually housed horses: Practically and effects on behaviour. Applied Animal Behaviour Science, 94(1-2): 149-164.
23. Bäuerlein, V., Sabban, C., Venner, M., Vervuert, I. (2020) Effects of feeding alfalfa hay in comparison to meadow hay on the gastric mucosa in adult Warmblood horses. Pferdeheilkunde – Equine Medicine, 36(1): 29-36.
24. Sykes, B.W., Sykes, K.M., Hallowell, G.D. (2014) Efficacy of a Combination of Apolectol, Live Yeast (Saccharomyces cerevisiae [CNCM I-1077]), and Magnesium Hydroxide in the Management of Equine Gastric Ulcer Syndrome in Thoroughbred Racehorses: A Blinded, Randomized, Placebo-Controlled Clinical Trial.
Journal of Equine Veterinary Science, 34(11-12): 1274-1278.
25. Woodward, M.C., Huff, N.K., Garza, F., Keowen, M.L., Kearney, M.T., Andrews, F.M. (2014) Effect of pectin, lecithin, and antacid feed supplements (Egusin®) on gastric ulcer scores, gastric fluid pH and blood gas values in horses. BMC Veterinary Research, 10(1): 1-8.